I starten af 2010 fik jeg en større bestilling af min veninde, der skulle til bryllup hos noget familie.
Det skulle være flot, anderledes og ikke i "kærligheds-farver", som hun kaldte det. Derudover havde jeg helt frie hænder.
Jeg lavede først en hjerteæske helt fra bunden efter en skabelon, jeg selv tegnede. Resultatet blev godt, men sikke et arbejde..!!
Det hele blev holdt i grønne og brune nuancer, som jeg er stor fan af, og heldigvis blev både min veninde og modtagerne også glade for det, selvom farverne måske var lidt alternative.
Næste skridt var at lave et kort, der passede ind i æsken, og der fik jeg brugt resterne af det materiale, jeg havde købt.
Æsken set ovenfra. Prøvede som noget nyt med en form for cluster-stil, og synes, det lykkedes meget godt.
Æsken, når den var åben.
Kortet til brudeparret. Holdt i samme stil som æsken, og også her prøvede jeg mig frem med cluster-stil.
Havde en papramme liggende i gemmerne, så den fik noget grøn lak-farve (den er ikke så grøn IRL), lidt stempel og noget bling. Passede fint ind i resten af temaet.
Som sidste del af bestillingen, skulle jeg lave et ekstra kort, der ikke måtte være sammenhængende med resten af bestillingen. det er et lift fra en anden blog, da jeg bare var helt vild med det, første gang jeg så det. Det kan ses her; http://scrapaholicdk.blogspot.com/2010/02/endnu-kmpe-udfordring.html.
Så det blev til dette fine kort, som Bertram har lavet en vejledning til - den kan ses her; http://kreativebertram.blogspot.com/.
Trods jeg havde næsten 5 måneder at lave det i, var det lige ved at gå galt. Jeg skulle nemlig også lave en sangskjuler til brylluppet, og det var en kæmpe og langsommelig udfordring. Og selvsamme veninde havde også lavet bestillinger til tre konfirmationer, og jeg havde selv sagt ja til at lave alt det kreative ved et vennepars bryllup. Et rigtig godt eksempel på, at man ikke skal tage munden for fuld, og hellere sige nej en gang for meget end en gang for lidt.
En værdifuld lektie.
S
Ingen kommentarer:
Send en kommentar