Viser opslag med etiketten Altered Art. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Altered Art. Vis alle opslag

søndag den 24. juni 2012

En lille lyserød sag..

Lige et hurtigt indlæg om denne tingest.

gave til min kusine, der blev 18 år. Et bogkort - fantastisk med plads til den rigtige gave indeni, og hun blev heldigvis glad for den.. :-)



God søndag..!
S

fredag den 15. juni 2012

Notesbøger..

Fik alligevel lige lavet lidt hurtigt her i formiddag. Hat tre notesbøger, der er mere end kedelige at se på, og de skulle da lige pyntes lidt.
Har dog kun nået de to idag - men lidt har også ret.. :-)

Tænkte at de var gode "prøveklude" for nogle teknikker / ting, jeg ikke har prøvet før. Det gør mig ikke så meget, om resultatet er pænt eller ej, bare de ikke er kedelige at se på.
Denne er en A4 notesbog, jeg har haft liggende i årevis, stadig i indpakningsfilmen.
Nu skal den i brug, og så skulle den pyntes lidt.
Faldt over en tut tidligere idag på nogle super nemme blomster, så det skulle da lige afprøves.
Havde en gammel rub-on liggende, der passede godt ind der i midten af min nye favoritskabelon - tænk at skulle finde sådan en i en æske med pålægschokolade..!! :-)
Lidt sort blonde, lidt  bølgepap der fik en tur med sandpapir, lidt sværte og noget sølv-net, og så var den pyntet..
En A5 bog, hvor der blev sat bannere på i forskellige længder, lidt falske syninger, og et rose mønster jeg har fundet i en bog om papirklip. Nemt og enkelt.

S

torsdag den 14. juni 2012

Hello Kitty gavepose..

Ja, så blev jeg færdig med gaveindpakningen / kortet til børnefødselsdagen i morgen. Klokken 02 i nat vel at mærke, så er lidt træt her til morgen. Men det er jo selvforskyldt, så skal ikke klage. Er egentlig også bare glad for, jeg blev færdig, så jeg ikke skal stresse over at få den færdig i dag - har så mange andre ting, jeg skal nå.

Fandt et motiv af den kære lille kat på nettet, jeg syntes passede godt, og tegnede det på alm. hvidt karton. Min printer virker desværre ikke, så det var løsningen. Tog sin tid, men det ligner da meget godt.. :-D
Farvelagt med alm. farveblyant, og tegnet kant med en sort stift.

Har ikke nogen punches til at lave pæne rammer/matter, men da jeg åbnede en æske pålægschokolade i går morges, var der sådan et ekstra låg med, som jeg syntes godt kunne bruges til noget. Det er så blevet til en dobbeltramme her på posen.

Klippede et par hurtige skyer og et banner, lidt 3D puder og vupti; et stks Hello Kitty gavepose.
Første forsøg og det gik da meget godt..! :-)
God weekend herfra..!

S

onsdag den 13. juni 2012

Post it....

Efter at have undværet min guldklump i en uge, kommer hun retur idag, og nurj, hvor jeg glæder mig...!! Det betyder dog så også, at der bliver meget lidt tid til at være kreativ. I hvert fald, når det kommer til scrap. For jeg er jo spisebordsscrapper, og trods mit nye system, som i øvrigt fungerer ualmindeligt godt (aldrig har jeg været så opryddelig en scrapper.. :-P ), så gider jeg ikke at skulle slæbe frem, rydde væk, slæbe frem, rydde væk, osv, når jeg har min datter. Desuden er hun også en lille pilfinger.. :-) Så i knap en uge, må det kreative nok vente lidt. Tegning kan jeg dog klare i sofaen, OG sammen med den bette, så måske der kommer noget nyt på den front - har mange idéer, i hvert fald.. :-D

Har lige et enkelt scrapt projekt at blogge om her på falderebet. Min post it holder..
Er jeg tilfreds..? Tjae... Og jo, det er jeg alligevel.
For et års tid siden (eller mere) så jeg noget hos en anden scrapper. Kan ikke lige huske, om det var en post it eller hvad det var. Men det var i meget skrappe farver, og sådan nærmest hulter til bulter, men det så pisse godt ud - sådan lidt losseplads stil vil jeg måske kalde det. Alternative materialer der var blevet lavet om og farvet i de her pang farver, og så nærmest bare kastet på uden den store tanke for komposition (hvilket der jo nok har været alligevel..).

Det var hendes projekt, der var inspirationen for denne lille sag. Jeg har blandet både farver og materialer, jeg aldrig ellers ville have brugt /sat sammen.
Tror jeg for 3-4 år siden lavede 2 kort i mørke orange nuancer, men ellers har jeg aldrig brugt den farve. Og kan ellers godt lide den. Synes det er en rigtig glad farve. Og gul har heller aldrig været i mit repitoire.
Så første forsøg med både gul og orange, første forsøg med kageserviet, og næsten første forsøg med blonder..
Jeg er ikke 100% tilfreds, men er vist en af den slags mennesker, der aldrig når mere end de 99%. Der er jeg heller ikke helt henne, men jeg bliver sådan sommerglad af at se på den, så den får lov at hænge fremme. Og bonussiden; jeg ved, hvor den skide post it blok er..!! :-D

S

tirsdag den 5. juni 2012

Godt og blandet

Lige en omgang blandet landhandel.
Har så mange billeder liggende af "gammel kunst", og der er vist ikke rigtig nogen rød tråd i dem. Så håber I kan bære over med mig på det område.. :-)


Denne lille ting tog ikke mange minutter at lave. En tom billedramme, sort karton med lidt hvid maling på, en masse udstansede blomster og så en sommerfugl fra gemmerne.
Enkelt og nemt, og det pynter i mit soveværelse.. :-)
Det er lavet i enten februar eller marts i år.

Denne sag står hos mine forældre.
Den er lavet en eftermiddag, hvor jeg selv, min mor og min datter sad og hyggede os med at være kreative.
Min mor havde et tomt lærrede, jeg straks fik ejerfornemmelser over for, men havde ikke ikke nogen anelse om, hvad jeg skulle gøre ved det.
Så jeg fandt lidt alternative materialer rundt om i muttis hus, og dette er resultatet. Maling, bølgepap, kaffefiltre og en gammel guld-rose fra en juledekoration - nemmere kan det vist ikke blive.. :-)
Fra februar eller marts i år.

Denne lidt underlige ting står og pynter fint i min stue - i mit vitrineskab, jeg også bruger som en slags udstilling til alle mine kreative ting.
Havde fundet motivet i en bog, der vist nok engang for længe siden har været med i et Femina/Hendes Verden eller et andet blad.
Skalerede det op og tracede det over på et stykke tykt pap i en ubestemmelig farve.
Baggrunden fik en gang hvid akryl maling, sådan tilfældigt hist og pist. Motivet blev tegnet op med sort tush, og der blev lagt skygger med en pensel og noget sort sværte. Kanterne blev rundede og også sværtede, og tilsidst kom der en gang bling på.
Selvom det ser enkelt ud, tog det faktisk lang tid at lave. Der var meget tegnearbejde i det, og farvelægningen tog også sin tid.
Fra februar eller marts i år.

Lige et par meget enkle kort.
De er nye, men minder meget om dem, jeg lavede til en veninde for et par år siden.
Fra april i år.


Disse to tegninger er et par år gamle.
De er kraftigt inspireret af en anden tegner på Tegnebordet.dk. Jeg kan dog ikke længere finde hendes profil derinde, så kan ikke give kredit til hende.
Men det er fan-art og ikke egen kreation.
Synes selv de er vildt fede - der er sådan en lidt 70´er agtig stil over dem.
Sort tush på A3, og farvelagt bagefter.

S

mandag den 4. juni 2012

Tjaee...

Jeg ved ikke helt, om disse hører ind under Altered Art, eller om man med lidt god vilje, godt kan kalde dem for malerier...
Det er sådan set også ligegyldigt. De blev lavet som en julegave sidste år til en rigtig god veninde, og hun er heldigvis glad for dem.
Det var ikke meningen, de skulle være SÅ ens, men en fejl fra min side gjorde, at der skulle lidt damage control til, og så endte de sådan. Gør som sådan heller ikke noget, men en anelse træls var det dog.


S

lørdag den 2. juni 2012

Indlæg nr. 2, Altered Art


Ja, så bebegyndes det store arbejde at lægge billeder og tekst fra den gamle blog ind her.
Fordelen ved at lave nyt er, at jeg nu kan sortere i de billeder og indlæg, som jeg ikke synes om. Så en lettere redigeret udgave bliver det til nu her.

Har delt mine billeder op i kategorier, og jeg sætter det op alfabetisk frem for kronologisk. Så selvfølgelig skal vi starte ved A, og indlægget hedder Altered Art.

Faktisk laver jeg mest altered art, men har, i den den tid jeg har været fraværende fra blog-verdenen, været ufattelig dårlig til at få taget billeder af det, jeg har lavet.
Så jeg har kun et enkelt indlæg fra gammel blog til denne kategori - resten må komme senere, når jeg kommer på besøg hos de folk, jeg har været så venlig at give min "kunst" til og jeg kan få taget nogle billeder.

Dåserne her er lavet i foråret 2011.
Beklædt med rester af papir, og pyntet. Helt kønne er de ikke, men det er ok. De er stadig anvendelige, og giver et lille pift til den hvide reol, de står på.